Danskernes forhold til velfærdsstaten
Danskerne siger nej til store velfærdsreformer Politik D
- Danskerne siger nej til store velfærdsreformer. Et stort flertal af danskerne er tilfredse med velfærdsstaten og mener ikke, at der er behov for grundlæggende reformer af ydelser som efterløn, dagpenge og SU. Det viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder Online
- Danskernes syn på velfærdsstatens udvikling kan undersøges med figur 1 (2013), som viser danskernes holdning til, om kvaliteten på fire universelle velfærdsområder (ældreplejen, hospitalsvæsenet, folkeskolen og daginstitutionerne) er blevet forbedret eller forringet inden for de seneste fem år
- I forhold til de 36 OECD-lande, AE har målt på, placerer det Danmark på en solid andenplads. Vi er kun overgået af vores naboer i Sverige med 30 procent. Ikke overraskende ligger amerikanerne i den anden ende af skalaen. Kun godt otte procent af deres årlige forbrug stammer fra offentlige tilbud
- erer velfærdsstaten. Lars Andersen fremhæver dog, at rapporten også viser, at der fortsat er en tung social arv.
- påvirker danskernes opbakning til velfærdsstaten. Med baggrund i Paul Piersons (herefter Pierson) teoretiske diskussion af velfærdsstatens forandringer5, med en opdeling i udviklingen i old og new politics er forventningen, at institutionelle forandringer i velfærdsstaten har medført en ændring i opbakningen til velfærdsstaten
- Danskerne kan deles op i seks kategorier, når det gælder måden at forholde sig til klimaet på, viser en stor analyse fra Energifonden. Men den måde, vi diskuterer sagen på, er direkte skadelig for klimaet, fordi vi mere gør det for at vise, hvem vi er, end i et forsøg på at blive klogere
Derudover ser køn ud til at spille en rolle i forhold til synet på hårdt arbejde som værdi i børneopdragelse (kvinder er mindre tilbøjelige til at lægge vægt på dette end mænd), mens civilstand omvendt ser ud til at have statistisk signifikant betydning for vægtningen af arbejde i forhold til fritid, idet gifte ser ud til at lægge. Alt om danskernes holdning til velfærd på Studieportalen.dk. Søgeresultater 1 til 20 ud af 41733 resultater for danskernes holdning til velfærd på Studieportalen.dk. Evt. placeret i forhold til hinanden..Håber nogen kan hjælpe, på forhånd tak!#Daniel HOLDNINGER
Delopgave A: Danskerne og velfærdsstaten Samfundsfag A
- d
- dste børn bliver passet i vuggestuer og børnehaver, og de større går i skole
- imal levestandard. Denne sikring er dog betinget af, hvordan trang og rettigheder opregnes, hvorfor der er væsentlige forskelle på, hvem og hvor mange, der er berettiget til velfærdsydelser i forskellige typer velfærdsstater. . Alternativt kan formålet bestemmes som afledt af magthavernes ønske om at undgå social uro.
- Vi er havnet i en blindgyde, ligesom i sin tid neandertaleren og det uldhårede næsehorn. Den stigende gennemsnitsalder, globaliseringen og presset på de åbne grænser er den mest akutte udfordring: At velfærdsstaten bliver for dyr til at kunne være 'for alle'. Den burde strammes op til igen kun at være for de værdigt trængende
Velfærdsstaten i Danmark er en konkret udmøntning af den type velfærdsmodel, som fortrinsvis blev udviklet i Europa i det 20. århundrede.Denne type stater varetager en række funktioner, der rækker videre end blot at yde landets borgere sikkerhed. Den særlige danske udmøntning betegnes også, sammen med de tilsvarende velfærdsstater i Skandinavien, som den skandinaviske velfærdsmodel Den universelle velfærdsmodel findes i de nordiske lande. Her vægter man en omfattende stat, der omfordeler goder fra rige til fattige gennem høje skatter. Velfærdsydelser som børnepasning og uddannelse er også gratis
Ser man på generationernes forhold til kvaliteten af kerneområderne i velfærdsstaten og størrelsen eller berettigelsen af ydelserne, er der intet generationsmæssigt der tyder på en svagere tilknytning - overordnet set. Når det så er sagt, så er det generelle tilfredshedsniveau langt fra højt Velfærdspolicy og danskernes disposition-Diposition og velfærdsudvikling i forhold til de ændringer vi omtalte ovenfor, også skaber grund til diskussion fordi et skift repræsenterer at velfærdsstaten stort set var uforanderlig'. Det samme kan findes i Mishra (1990), men vi ynder. De første skitser til velfærdsstaten begynder med Otto von Bismarcks sociale reformer i Tyskland i 1883.. Den nordiske model for velfærdsstaten bygger på universalisme, hvor alle borgere har lige ret til ydelser, der bliver finansieret af fællesskabet over skatten.. Den nordiske model er også kendetegnet ved en stor offentlig sektor og mange kvinder på arbejdsmarkedet Da der blev født mange børn efter 2. verdenskrig, er der et større antal af ældre end der er af de arbejdsdygtige - der er altså til hver arbejdsdygtig flere ældre at skulle finansiere end der tidligere var. Derudover er levealderen steget, hvilket betyder, at ældrebyrden vil fortsætte med at være stor i forhold til, hvad den.
Et stort og voksende flertal af danskere bakker op om høje skatter, viser ny måling fra Kantar Gallup. Udviklingen tog fart, efter Venstre omfavnede velfærdsstaten. Økonom advarer om tab af velstand. Hvis danskernes forhold til høje skatter og velfærdssamfundet er en kærlighedshistorie, er. 24. maj 2017. Du kan bruge denne besvarelse som inspiration til din egen opgave. Opgaveformuleringen lød: 1a. Hvad kan der udledes af tabel 1 og tabel 2 om danskernes forhold til børnepasning og finansiering heraf? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om primær og sekundær socialisation. 1b
Staten betaler en fjerdedel af danskernes årlige forbru
Staten betaler en fjerdedel af danskernes årlige forbrug En betydelig del af det årlige forbrug dækkes via tilskud til børnehave og hospitalsophold, viser rapport Arbejdspapir 22: Velfærdsstaten svækker danskernes arbejdsmoral. 9. juni 2013 - 13:15. også selvom det for den pågældende ikke kan betale sig i forhold til at være på kontanthjælp. Men det scenarie kan meget vel ændre sig, og det kan ikke udelukkes, at en ændring i normerne omkring. velfærdsstaten har opløst de sociale klasser, så klasseforskelle ikke længere er relateret til, hvordan folk lever og tænker. Som følge af denne udvikling har klasse ifølge forskere som Inglehart (1997) og Dalton (fx 1996) ikke længere nogen videre betydning for borgernes politiske adfærd, der i stedet drives a
Staten betaler en fjerdedel af danskernes årlige forbrug BT
- Danskernes nationale forestillinger er baseret på en stor international undersøgelse, hvor befolkninger i 27 lande er blevet spurgt om deres forhold til nationalstaten. Om forfatteren: Christian Albrekt Larsen er adjunkt ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Har tidligere stået medforfatter til en række.
- erer.
- 4. Giv et bud på, hvordan velfærdsstaten Danmark ser ud om 10 år. Om 10 år vil velfærdsstaten komme ud af kontrol. Presset på sundhedssystemet vil blive større på grund af ældrebyrden. Der vil blive større tilgang til den private sektor end den offentlige sektor i forhold til arbejdskraft
- Dovne Robert og Fattig Carina har i den grad været med til at ændre danskernes holdning til kontanthjælpsmodtagere. For er folk på kontanthjælp ikke bare dovne? Nasser de ikke bare på systemet, når de hæver en høj kontanthjælp uden at løfte en finger? En omfattende undersøgelse om danskernes holdning til velfærdsstaten, der er.
- erer velfærdsstaten. Lars Andersen fremhæver dog, at rapporten også viser, at der fortsat er en tung social arv.
- påvirker danskernes opbakning til velfærdsstaten. Med baggrund i Paul Piersons (herefter Pierson) teoretiske diskussion af velfærdsstatens forandringer5, med en opdeling i udviklingen i old og new politics er forventningen, at institutionelle forandringer i velfærdsstaten har medført en ændring i opbakningen til velfærdsstaten
- 24. maj 2017. Du kan bruge denne besvarelse som inspiration til din egen opgave. Opgaveformuleringen lød: 1a. Hvad kan der udledes af tabel 1 og tabel 2 om danskernes forhold til børnepasning og finansiering heraf? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om primær og sekundær socialisation. 1b
- Ældrebyrden er danskernes tabu - politiken
- Arbejdspapir 22: Velfærdsstaten svækker danskernes
- danskernes holdning til velfærd - Studieportalen
- Danskernes forhold til religion er under forandring
- Velfærd Socialdemokratiet sætter velfærd førs
Velfærdsstat - Wikipedia, den frie encyklopæd
- Kan velfærdsstaten reddes? - Altinget: magasi
- Velfærdsstaten i Danmark - Wikipedia, den frie encyklopæd
- Den universelle velfærdsmodel Samfundsfag D
Cevea - Måling: Danskerne tvivler på en værdig alderdom i
- Tillid skaber velfærdsstaten - ikke omvendt Videnskab
- IØ 2A 2011-2013: Velfærdsstaten - vi gør statu
- På 25 år har danskernes syn på skattelettelser ændret sig
- Fællesdel - Studienet
Staten betaler en fjerdedel af danskernes årlige forbrug
- Danskernes nationale forestillinger - aauforlag
- 2G IØ-blog 2011-2012: Velfærdsstaten - vi gør statu
populær: